Når vi samles om noget fælles

Sport har altid har en samlingseffekt, noget hvor folk kommer sammen og vil dele oplevelsen af at se et nederlag eller en sejr sammen.

Man danner fælles front når man samles om en sportsbegivenhed som for eksempel håndbold i tv og hujer og hajer foran skærmen i håb om at det vil gøre en reel forskel i virkeligheden. 

Det gør det ingenlunde, men det er den fornemmelse man får, når man råber og skriger og hepper af fjernsynet, af professionelle håndboldspillere, som er flere hundrede eller tusinde kilometer væk og gør deres bedste for at vinde næste move, næste træk, næste bold.

Nationalfølelser står på spring

Når nationalmelodien starter og spillerne står på rad og række med koncentrerede blikke, rolige ansigter, spændstige muskler og en snært af utålmodighed og spænding kan anes under huden på dem, så ved vi at det gælder. Vi ved, at de ved, at nu er det nu.

Det er nu, de skal bevise deres værd, det er nu de skal bevise at flere tusinde timers træning i taktikker og strategi skal udspilles og det er nu, at de skal løfte holdet til next level.

Det er kulminationen på flere måneders, ugers eller års intens træning, hvor forventninger og håb kommer til overfladen, og skader forhåbentligt ikke tager over, men bliver under overfladen, til kampen er helt slut og resultatet er på plads.

Når der er håndbold i tv bliver der drukket og hygget. Hjemme i stuerne, på sportsbarer og åbne pladser hvis det er om sommeren. Vi samles om noget godt til ganen, vi samles med vores forventninger og frugt om udfaldet og vi samles om enten at være skuffede eller ekstatiske når kampen er slut. Det er en forsamling og samling af følelser, der kommer til udtryk i hverdagens ellers kedelige gang. 

I denne tid, hvor vi på grund af Corona har været adskilt og har set langt færre mennesker end vi normalt er vant til og færre mennesker end vi har behov for og færre mennesker end vi i realiteten har brug for, så er det tiltrængt at samles om noget, vi kan være fælles om. Noget som vi står sammen om og noget der gør, at vi et øjeblik kan glemme hverdagens omklamrende restriktioner og afholdenhed.  

Når kampen tabes er der mere stille end der plejer. Men når kampen vindes ryger lydniveauet til nye højder og glæden kan, afhængigt af hvor i turneringen man er, være med til at løfte taget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *