Gå til otlauridsen.dk

Cafeens personale

Dit personale er guld. Nøgleordene er engagement og service

Personalet i cafeterierne har en væsentlig betydning i forhold til succesen med et sundere udbud.

Personalet er jeres ansigt udadtil. Deres engagement og service er betydningsfuld. Det er vigtigt, at de tager godt imod kunderne, både børn og voksne. Kunderne skal have lyst til at købe eller blot kigge forbi cafeen og få en snak eller spørge til dagens menu / sandwich. Jo flere besøgende, du får forbi din café, jo flere potentielle kunder har du. Personalet er med til at skabe stemningen på stedet.

Sørg for at personalet er offensive og opsøgende med de sunde varer. Del smagsprøver ud. Fortæl om de sunde varer. Vær stolt af de nye ”sund kost” tiltag. Når en enkelt kunde spørger efter pommes frites, så lad vær med at fortvivle, men anvis i stedet et sundere alternativ. Og måske en gratis smagsprøve!

Når du laver prøvesmagning for brugerne, så spørg evt. leverandørerne om de er villige til at levere gratis smagsprøver. De er gerne parate til at hjælpe, især hvis I er nyopstartet.

Sørg for at der hele tiden ser pænt og rent ud. Første indtryk er vigtigt, så sørg også for at sandwichen fremstilles lækkert og indbydende.

Efterspørg og modtag gerne feedback fra gæsterne, så sandwichproduktionen kan tilpasses deres specifikke ønsker.

Det kan være små ting, som kunden sætter pris på. Giv dem lov til at dele en sandwich. Vil de have to sugerør i deres Juice4you, så de kan dele, så giv dem det. Spørger en mor til en leverpostejmad til lille Per, så smør en og skær den i små bidder.

Personalet kan motiveres ved at høre positive og realistiske erfaringer fra andre haller.

Det er ikke nødvendigvis alle ansatte, der bør have en faglig baggrund inden for feltet, men for at man for alvor kan starte et sundt koncept op, er det bestemt en styrke at have nogle personer involveret med baggrund inden for kost og ernæring.

Opgaver og viden
Tænk igennem hvilke arbejdsopgaver personalet kan lave i de timer, hvor der ikke er så mange kunder. F.eks. kan personalet skrælle gulerødder mandag og torsdag fredag, så er der til hele ugen.

At give medarbejderne et ernæringskursus vil være en stor gevinst for cafeen. De vil få svar på spørgsmål omkring opbevaring, rengøring, holdbarhed osv.

Kontakt os

Vil du høre mere - så kontakt OT Sport:

kontakt|ot-sport.dk
+45 75 150 150