Gå til otlauridsen.dk

Slå på trommer for de nye sunde tiltag

Markedsføring og information - både i caféen og udenfor - er vigtigt for at synliggøre ændringer og gøre brugerne opmærksomme på, hvad de nye sunde tiltag går ud på, og hvorfor caféen vælger at ændre på menu mv.

Det kunne f.eks.. være med smagsprøver, da brugerne oftest køber noget de kender. Det viser sig at kun 59% lægger mærke til at der er kommet nye produkter. Fortæl via skile i caféen og på Facebook, at der er smagsprøver på et bestemt tidspunkt.

Produktplacering
De sunde varer er ofte placeret allerbagest på disken. Der er de totalt usynlige og drukner fuldstændig i de traditionelle og usunde cafeteria varer! Sæt de sunde varer frem på disken, så de bliver synlige og appellerer til kunderne.

Du kan markedsføre den nye, sundere mad og kommunikere med dine kunder på flere forskellige måder og gennem forskellige medier, så du fanger alle aldersgrupper.

Idéer til markedsføringskanaler
  • Hallens nyhedsbrev med tilbud og info*
  • Hallens hjemmeside
  • Facebook / Twitter
  • SMS tilbud*
  • Hallens brochurer og annoncer
  • Små kort som f.eks. kan lægges i omklædningsrummene
  • A-buk skilt ved indgangen
  • A3-plakater, der kan hænges op i hallen og ved indgangen
  • Roll-up systemer
  • Information til ‘ambassadører’, f.eks. alle trænerne som inviteres til information og smagsprøver på den nye mad – så de kan sprede budskabet
  • Hallens eventkalender for året
  • Stil små skilte på bordene med din menu eller events
  • Stil skilt ved kassen med ‘Ugens tilbud’ eller lignende
  • Sørg for at gøre skiltningen ensartet, så det ikke bliver rodet at se på.
  • Lav evt. smagsprøver på nye retter, dressinger mv. og få smageren til at vurdere smagen på et stykke papir, hvor de også har mulighed for at tilmelde sig nyhedsmail/sms.

  • Lav postkort med flot firefarvet tryk på den ene side og forskelligt sort tryk på den anden. Kortene kan bruges til postkort, gavekort, opskriftkort, menukort, fødselsdagshilsen, ”Jeg gi’r en sund omgang”, træningstider og meget mere.
  • Lav events. Det kan være prøvesmagninger, sæsonbetonede events, events specielt for mødregrupper eller pensionister eller familier.

Markedsføringsloven
*Husk at du ikke må sende hverken e-mails eller sms'er til dine kunder, med mindre de selv har tilmeldt sig denne service.

Gør det let for dine kunder at tilmelde sig nyhedsbrev og/eller sms-service, mens de er i caféen. Hav f.eks. et stykke papir, hvor man kan tilmelde sig med navn og e-mail adresse.

Anprisningsforordning
Der er meget restriktive regler for, hvad du må skrive i din mærkning og markedsføring af dit udbud, og hvilke budskaber eller fremstillinger du må bruge − i form af billeder, grafik eller symboler. Vær opmærksom på, at du skal overholde reglerne i anprisningsforordningen, når du mærker eller markedsfører dit udbud og f.eks. angiver eller antyder, at en fødevare har særlige ernærings- eller sundhedsegenskaber.

Det er ikke tilladt at reklamere med, at der sælges sunde fødevarer, men du må gerne informere om, at din café er blevet sundere, fordi du nu tilbyder sundere alternativer, f.eks. at frituregryden er blevet droppet, og der i stedet er indført salat. Det er væsentligt, at dette gøres på en måde, der ikke vildleder forbrugeren.

Nøglehulsmærket lever op til anprisningsforordningen, og du må anvende Nøglehullet i din markedsføring, når du sælger færdigpakkede, Nøglehulsmærkede fødevarer, eller hvis din café er certificeret med 'nøglehullet på spisesteder’.

Du kan læse mere om anprisningsforordningen i fødevarestyrelsens folder "reklame for sund mad på spisesteder".

Markedsføring

Kontakt os

Vil du høre mere - så kontakt OT Sport:

kontakt|ot-sport.dk
+45 75 150 150